Af: Kåre Kristoffersen, produktchef, Lector 

Før indførslen af den elektroniske informationsteknologi, måtte alle informationer skrives på papir og anbringes i kartoteker i skuffer og skabe. Det fysiske pladsforbrug var enormt, det var dyrt i ressourcemæssig forstand, og tilgangen til data var besværlig. Lagring af information på papir påtvang en rationel og fornuftig håndtering af data og lagringen af disse. Man havde kun de mest nødvendige papirer/informationer tilgængelige på kontoret eller i produktionen, resten blev lagt på lager og måske endda destrueret når de var blevet unødvendige. Essensen i denne måde at arbejde på hedder Information Lifecycle Management (ILM). ILM omfatter prioritering af information, således at man bevidst kan adskille vigtige informationer fra mindre vigtige. Det handler om evnen til at kunne lave en opdeling, baseret på prioritering, udnytte opdelingen til at give en differentieret service til sine data, beskytte visse data mere end andre, f. eks ved politikker for læsning, ændring og arkivering af data. Endelig er også sikkerhedskopiering og genskabelse af tabte data ud fra en sikkerhedskopi noget som er en del af ILM.

Den elektroniske informationsteknologi (kald den EDB, kald den IT, eller kald den noget tredje) som vi har idag indeholder sjældent faciliterer til på lagringsniveau at identificere data, som er blevet uvigtigt og sørge for at flytte disse data til et eksternt medium eller helt at bortskaffe data. Vi er blevet lullet i søvn med en fortælling som siger at ”på computeren er der plads til det hele” og at datalagring er blevet ”fantastisk nemt og hurtigt og uden besværligheder og omkostninger af nogen art, og da slet ikke nogen miljømæssige”. At akkumulering og lagring af unødvendige data faktisk har en omkostning, ikke mindst en miljømæssig omkostning, er en sideeffekt ved det højt besungne informationssamfund, som vi i starten slet ikke anede fandtes, og som vi først for alvor er ved at få øjnene op for nu.

Vi er således nødt til at finde den gamle dyd om ILM frem igen, og lære os selv at forstå, hvordan man skal udføre denne disciplin i konteksten af den elektroniske informationsteknologi. Hvorledes prioiriteres data og informationer i store komplekse IT systemer. Her er mange interessenter i form af dataejere, systemejere, databaseadministratorer og også lovgivere. Når rammerne ligger fast skal ILM implementeres i form af nogle smidige baggrundsprocesser, som deler data op, så den ønskede differentiering i de givne services (lagringsmedie, backup, restore, online/offline, read write / read only) kan realiseres, og helst på en så smidig vis, at dem som bruger systemerne ikke generes af at der kører noget i baggrunden.

Udover at gøre vores IT systemer bedre og mere effektive, ja så er ILM faktisk også den disciplin, som er nøglen til at gøre vores informationssamfund mere grønt. Det forholder sig sådan at kommerciel online lagring af  data i et datacenter bidrager med en betydelig mængde CO2, og problemet er voksende. Med ILM kan vi bygge et ”rullende vindue”,  på vores data så vi frigiver lagringsplads i samme takt som vi bruger plads. Det betyder at vi med indførslen ILM fra at udlede mere og mere CO2 som følge af datalagring kan gå til en konstant udledning. En nærliggende tanke er så at sige, at så vedtager vi da bare en lov som tvinger alle data-tunge virksomheder og organisationer til at implemenetere ILM. Men kan dette overhovedet lade sig gøre? Tja, der er ihvertfald historisk set mange andre områder, hvor tingene bliver reguleret med love og regler.

De biler vi idag kører rundt i er pålagt miljøkrav i erkendelse af at miljøbelastningen skal begrænses. På denne måde er hele transportsektoren pålagt at skåne miljøet for unødig udledning af CO2. Det samme gælder for byggeriet, hvor huse og virksomheder skal konstrueres så de kan opvarmes med et begrænset energiforbrug. Vi må ruste os til at også informationsteknologien inden længe vil blive omfattet af lignende lovgivning eller miljøkrav, som dikterer at håndteringen af data foretages på en måde som ikke belaster miljøet unødvendigt. Tilstedeværelsen af ILM værktøjer vil gøre det muligt for virksomhederne at imødekomme de regler og miljøkrav som utvivlsomt vil komme på dette område.


Kåre Kristoffersen er produktchef på Data Lifecycle Management, DLCM, hos Lector. Produktet realiserer Information Lifecycle Management, ILM,  for Oracle database installationer ved brug af partitionering. Lector sælger og implementerer løsninger til ILM og grøn IT hos store virksomheder bl.a. i finanssektoren og i forsikringsbranchen