Af: Lars Damgaard, Segmenta 

Den videnskabelige enighed der har indfundet sig på klimaområdet er første skridt i retning af en løsning på klodens enorme klimaproblem. En enighed som videnskaben ikke havde kunnet opnå uden effektiv anvendelse af IT, da alle forskere er storforbrugere af IT.

Det næste skridt i løsningen af klimaproblemet er global politisk enighed om tilstrækkelig reduktion i anvendelsen af fossile brændstoffer, så udledningen af CO2 og andre drivhusgasser først begrænses og dernæst reduceres ganske drastisk inden for en kortere årrække - ikke om 100 år, men allerede i vores levetid.

Jeg er rimelig sikker på at det igangværende COP15 møde i København ender med en global politisk ambitiøs klimaaftale. Medierne vil op til jul være op vil være fyldt af optimistiske politikere der forsikrer os alle om, at man med klimaaftalen er godt på vej til at løse klimaproblemet.

Ikke for at være pessimistisk og lyseslukker, men jeg tror at det sidste skridt i løsningen af klimaproblemet - altså den omfattende globale reduktion i anvendelsen af fossile brændstoffer og dermed overgangen til produktion af energi ved hjælp af bæredygtige teknologier er en langt større udfordring end 'blot' af indgå en global klimaaftale som afslutning på COP-15 mødet.

Sporene fra historien med hensyn til at opfyldelse politiske aftaler - hvis man fx gør regnestykket op i relation til Kyoto-aftalen, der blev indgået i 1997 og som lovede en reduktion på mere end 5% af det globale udslip af drivhusgasser allerede i dag i forhold til 1990-niveaet - må man desværre konstatere at det er gået lige modsat. Udslippet af drivhusgasser er steget og ikke faldet siden 1990.

Hvis det skal lykkes at erstatte de fossile brændstoffer med alternativer skal der investeres omfattende i forskning og udvikling af nye grønne teknologier nu og i de kommende år. De kendte alternativer til de fossile brændstoffer såsom vind-, sol- og bølgenergi er ikke tilstrækkelige effektive og økonomisk konkurrencedygtige i forhold til de eksisterende teknologier.

Energiforbruget til boligopvarmning er en af de store energislugere, og en besparelse her vil have stor positiv indvirkning på miljøet. SEAS-NVE er i øjeblikket ved at udrulle intelligente elmålere til 350.000 husstande og det giver forbrugerne mulighed for løbende at følge el-forbruget via hjemmesiden www.minmåler.dk Al erfaring viser, at man som privatperson aktivt bliver påvirket til at reducere sit forbrug, når man på daglig basis får præsenteret sit faktiske forbrug.

IT er i sig selv ikke løsningen på klimaproblemet, men er et af de afgørende redskaber i de kommende års forskning og udvikling. IT vil være en hjørnesten i løsninger der fx kan reducere energiforbruget indenfor mange sektorer. I dag findes der allerede en række innovative grønne IT-løsninger - besøg www.greenitdenmark.com og bliv inspireret.

Så med Connie Hedegaards åbningsbemærkning fra COP15 er der blot at sige: 'let's get it done'.

Lars Damgaard er partner og administrerende direktør i Segmenta A/S

Af: Robin Prudholm, Senior Systems Engineer, VMware

Selvfølgelig har erhvervslivet et ansvar i forhold til mere hensigtsmæssig brug af vores fælles ressourcer, og den udledning samme brug resulterer i, men det er ikke det eneste ansvar vi har. Vi har mange hensyn at tage, ikke mindst ansvaret overfor ejere og ansatte eller kortere sagt, vores første og største forpligtigelse er at drive en sund forretning med positiv bundlinje. Hvis vi ikke tjener penge overlever vores virksomhed ikke, til skade for både ejere, ansatte og det omgivende samfund. Vi kan ikke gøre noget godt for nogen, heller ikke miljøet, hvis vi ikke længere eksisterer.

Vi er ikke bare ramt af klimaforandringer, men også af en finanskrise. Vores særlige ansvar er at finde løsninger der både øger effektiviteten og nedbringer CO2 aftrykket. I VMware kalder vi det Energize and Save. Jeg vælger at kalde det bæredygtig vækst.

Bæredygtig vækst er en gevinst for dansk erhvervsliv, og har tilmed også potentiale til at være en del af den motor der skal trække vores velfærdssamfund i fremtiden.
På den ene side handler Grøn IT om, at vi som virksomheder hele tiden er opmærksomme på nye metoder at drive vores forretning på, der giver gevinst både på bundlinjen og i det grønne regnskab. Her findes der mange eksempler, men ingen der giver så meget gevinst per investerede krone som virtualisering af datacentre. Virtualisering er det perfekte eksempel på grøn teknologi, der har positiv indflydelse mange steder i vores forretning. Betydelig bedre driftsøkonomi, frigørelse af personaleressourcer til mere fremadrettede opgaver, automatisering og væsentlig højere oppetid, kombineret med en nedsættelse af strømforbruget til maskiner og køling på helt op mod 80%. Her er danske virksomheder rigtig godt med og titusindvis af gamle servere er kørt til (miljørigtig) skrotning de seneste år og mange flere er på vej.

På den anden siden er Grøn IT også en kæmpe mulighed for et videnssamfund som det danske, og satsninger på udvikling af grønne løsninger der både gavner miljøet og pengepungen, har potentiale til internationale erhvervseventyr med arbejdspladser, valutaindtægter og nedsættelse af CO2 udledning som positive effekter.

Danmark er rigtig godt med og det er vigtigt at vi holder momentum… Vores virksomheder skal være i front med anvendelse af grøn teknologi og i udviklingen af samme, det er det ansvar vi har. Bæredygtig vækst viser vejen til fremtiden, en fremtid hvor velfærd og miljørigtig opførsel ikke udelukker hinanden, men tværtimod er to sider af samme sag.

Robin Prudholm er Senior Systems Engineer hos VMware.

Af: Kåre Kristoffersen, produktchef, Lector 

Før indførslen af den elektroniske informationsteknologi, måtte alle informationer skrives på papir og anbringes i kartoteker i skuffer og skabe. Det fysiske pladsforbrug var enormt, det var dyrt i ressourcemæssig forstand, og tilgangen til data var besværlig. Lagring af information på papir påtvang en rationel og fornuftig håndtering af data og lagringen af disse. Man havde kun de mest nødvendige papirer/informationer tilgængelige på kontoret eller i produktionen, resten blev lagt på lager og måske endda destrueret når de var blevet unødvendige. Essensen i denne måde at arbejde på hedder Information Lifecycle Management (ILM). ILM omfatter prioritering af information, således at man bevidst kan adskille vigtige informationer fra mindre vigtige. Det handler om evnen til at kunne lave en opdeling, baseret på prioritering, udnytte opdelingen til at give en differentieret service til sine data, beskytte visse data mere end andre, f. eks ved politikker for læsning, ændring og arkivering af data. Endelig er også sikkerhedskopiering og genskabelse af tabte data ud fra en sikkerhedskopi noget som er en del af ILM.

Den elektroniske informationsteknologi (kald den EDB, kald den IT, eller kald den noget tredje) som vi har idag indeholder sjældent faciliterer til på lagringsniveau at identificere data, som er blevet uvigtigt og sørge for at flytte disse data til et eksternt medium eller helt at bortskaffe data. Vi er blevet lullet i søvn med en fortælling som siger at ”på computeren er der plads til det hele” og at datalagring er blevet ”fantastisk nemt og hurtigt og uden besværligheder og omkostninger af nogen art, og da slet ikke nogen miljømæssige”. At akkumulering og lagring af unødvendige data faktisk har en omkostning, ikke mindst en miljømæssig omkostning, er en sideeffekt ved det højt besungne informationssamfund, som vi i starten slet ikke anede fandtes, og som vi først for alvor er ved at få øjnene op for nu.

Vi er således nødt til at finde den gamle dyd om ILM frem igen, og lære os selv at forstå, hvordan man skal udføre denne disciplin i konteksten af den elektroniske informationsteknologi. Hvorledes prioiriteres data og informationer i store komplekse IT systemer. Her er mange interessenter i form af dataejere, systemejere, databaseadministratorer og også lovgivere. Når rammerne ligger fast skal ILM implementeres i form af nogle smidige baggrundsprocesser, som deler data op, så den ønskede differentiering i de givne services (lagringsmedie, backup, restore, online/offline, read write / read only) kan realiseres, og helst på en så smidig vis, at dem som bruger systemerne ikke generes af at der kører noget i baggrunden.

Udover at gøre vores IT systemer bedre og mere effektive, ja så er ILM faktisk også den disciplin, som er nøglen til at gøre vores informationssamfund mere grønt. Det forholder sig sådan at kommerciel online lagring af  data i et datacenter bidrager med en betydelig mængde CO2, og problemet er voksende. Med ILM kan vi bygge et ”rullende vindue”,  på vores data så vi frigiver lagringsplads i samme takt som vi bruger plads. Det betyder at vi med indførslen ILM fra at udlede mere og mere CO2 som følge af datalagring kan gå til en konstant udledning. En nærliggende tanke er så at sige, at så vedtager vi da bare en lov som tvinger alle data-tunge virksomheder og organisationer til at implemenetere ILM. Men kan dette overhovedet lade sig gøre? Tja, der er ihvertfald historisk set mange andre områder, hvor tingene bliver reguleret med love og regler.

De biler vi idag kører rundt i er pålagt miljøkrav i erkendelse af at miljøbelastningen skal begrænses. På denne måde er hele transportsektoren pålagt at skåne miljøet for unødig udledning af CO2. Det samme gælder for byggeriet, hvor huse og virksomheder skal konstrueres så de kan opvarmes med et begrænset energiforbrug. Vi må ruste os til at også informationsteknologien inden længe vil blive omfattet af lignende lovgivning eller miljøkrav, som dikterer at håndteringen af data foretages på en måde som ikke belaster miljøet unødvendigt. Tilstedeværelsen af ILM værktøjer vil gøre det muligt for virksomhederne at imødekomme de regler og miljøkrav som utvivlsomt vil komme på dette område.


Kåre Kristoffersen er produktchef på Data Lifecycle Management, DLCM, hos Lector. Produktet realiserer Information Lifecycle Management, ILM,  for Oracle database installationer ved brug af partitionering. Lector sælger og implementerer løsninger til ILM og grøn IT hos store virksomheder bl.a. i finanssektoren og i forsikringsbranchen

Jeg gik nok og troede det. Nu har vi tal på det.  

23% af de private virksomheder har taget Grøn IT til sig. Her planlægger man konkrete initiaitiver for at reducere miljøpåvirkningen af sin IT. Sidste år var det kun 13%. Målingen er fra Rambøll Management Consulting, som igen har spurgt i IT i praksis. Den er netop udkommet for 2009.

For de offentlige kunder er det hele 39% som har taget Grøn IT til sig.

Hvorfor nu det?

Jeg har tidligere ment, at den økonomiske krise var det bedste som kunne ske for Grøn IT. Der er jo penge i at være mijøbevidst. Hvis IT driftschefen er fremme i skoene er det også en mulighed for at vise, at man bidrager til firmaets bundline, og den grønne profil.

Grøn IT er nu inde på midterbanen. Det er med i mange beslutninger vi tager. Fra 2010 er nyhedens interesse vel taget af, men vi har efterladt et varigt spor i IT beslutningerne.

Det blev resultatet. Multimediebeskatningen er aftalt. Regeringen og Dansk Folkeparti vil bare have os ud på vejene.

Befordringsfradraget hæves, så det bliver mere attraktivt at bo langt væk og køre til arbejde. Større investeringer i flere veje. Mere hjælp til transporterhvervet.

På vores paneldebat med klimaordførerne var alle ordførerne enige om, at denne skat var uheldig. Morten Messerschmidt kaldte den "hul i hovedet", men nu har hans parti lige været med til at beslutte den.

Det mest ironiske er, at regeringen ikke får sine penge ind. Jeg kan købe bredbånd for under 2000 kr. privat, så jeg fravælger HP's ordning. Alle bliver snydt.

Står det til skattekommissionen skal der skat på Grøn IT. Hjemmearbejde skal beskattes med 5.000 kr. om året. Hvis arbejdsgiveren giver dig en bredbåndsforbindelse eller en bærbar PC, så skal du betale skat for at arbejde hjemme. Hvis folk fravælger bredbånd og bærbare PC'er, så må de ud på vejene hver dag for at komme til kontoret. Slut med hjemmearbejde. Ud i bilen, ind i køen, hvor man en almindelig pendler brænder et kvart ton CO2 af hver uge.

Alle jeg taler med er lykkelige for at kunne arbejde hjemme, møde lidt senere, tage en hjemmearbejdsdag. Bredbånd og bærbare PC'er er Grøn IT. Staten skal have et provenue for at finansiere skattelettelser, men det virker helt forkert at beskatte Grøn IT.